21.02 2008

Sirpa

... den nye onlinekanal med kulturnyt til storskærm


Prisblad. Abonnementer og tillægsydelser

Tekniske specifikationer 

Smagsprøve på Sirpa



Om Sirpa

Sirpa er en onlinetjeneste, der markedsfører og formidler bibliotekets nyheder og tilbud. Adgang til Sirpa forudsætter abonnement.


Sirpa betyder "fragment" eller "små stykker" på finsk. Og det er lige nøjagtig hvad Sirpa indeholder. Og så er Sirpa i øvrigt navnet på en køn pige i Finland.


Sirpas nyhedssløjfe præsenterer kulturnyheder, information, inspiration og events; Appetitvækkere i tekst og billeder, der sammen med lydklip og klip fra spil, film og tv, inspirerer og opfordrer brugerne til at benytte biblioteket endnu mere og dykke dybere i bibliotekets tilbud af oplevelser og materialer. På hylderne og på nettet.


Sirpa præsenterer nye bøger, musik, film, lydbøger, spil, læseinspiration, citater, interviews, temaer og aktuelle begivenheder. Nyhedssløjfen opdateres af DBCs redaktion hver uge.


Sirpa er specielt designet til at køre på storskærm i biblioteksrummet eller andre steder, hvor I lokalt ønsker at være synlige; i ungdomsklubben, i kulturhuset, ud mod gaden efter bibliotekets lukketid eller i sportsklubben.


DBC drager omsorg for at alle tekster, billeder samt lyd- og filmklip, der anvendes i Sirpa er rettighedsclearede til offentlig fremvisning i biblioteket og andre kulturinstitutioner.

DBC drager omsorg for de nødvendige rettigheder for så vidt angår selve distributionen fra Sirpa-serveren af film- og lydklips som indeholder musik. Men det forudsættes - og forventes - at biblioteket har en generel aftale med KODA vedr. offentlig fremførelse af musik. En sådan aftale kan kun indgås direkte mellem biblioteket og KODA, og aftalen er i.ø. også nødvendig for anden anvendelse af musik på biblioteket, f.eks. afspilning af cd'er m.v.


Sirpa Editor

I Sirpa Editor, der indgår i abonnement 2 og 3 (se Prisblad) kan I oploade, redigere, eksponere og opbevare egne, lokale indslag; både tekster og billeder. I har også mulighed for evt. at skjule nogle af indslagene i den generelle nyhedssløjfe.


I kan vælge mellem visning i én af Sirpas 7 forskellige designskabeloner og 7 forskellige farveuniverser. 


Omfatter abonnementet flere fysiske biblioteksenheder i kommunen, har hver brugerenhed via fælles login adgang til Sirpa Editor og dermed jeres egen delmængde af indslag.


Sirpas nyhedssløjfe udarbejdes i samarbejde med litteratursiden.dk, musikbibliotek.dk, dk4 og Mediefabrikken.


Sirpa mediebase

Sirpas mediebase indeholder lydfiler og ca. 500 billeder og arkiv over alle de indslag, som har været anvendt i den generelle nyhedssløjfe.
DBC drager omsorg for at alle filer i mediebasen er rettighedsclearede.


Kontakt

For abonnementstegning kontakt vores kundeservice: yde@dbc.dk


For spørgsmål og aftale om introduktionsmøde og gratis prøveperiode på Sirpa: Projektleder Helle Bernskov eller udviklingskonsulent Mai-Brit Nielsen